Forventninger til forældrene i Børnehuset Nørregro
Kære forældre
I Børnehuset Nørregro sætter vi som medarbejdere pris på, at du som forælder:
Siger godmorgen og farvel til de voksne og børn, du møder på din vej.
Er med til at gøre Børnehuset til stedet, hvor vi løfter i flok og hvor der er fedt at være – et fællesskab for børn, medarbejdere og forældre.
Holder den gode omgangstone.
Giver både positiv og konstruktiv feedback.
Vasker hænder sammen med dit barn, inden aflevering.
Melder ferie i god tid og på lister.
Ringer ved sygdom og fridage.
Orienterer dig om livet i Børnehuset nu og fremover, holder øje med kalender, nyhedsbreve mm.
Tager ansvar for at udfylde jeres del af kompetencevurderinger, sprog og motorikscreeninger mv.
Tager ansvar for dit barn, når du er i Børnehuset – orienterer dig mod, at det er fællesskabets regler, der gælder i Børnehuset.
Møder i vuggestuen inden kl. 9.00, eller alternativt efter kl. 9.30. Dette for ikke at bryde forstyrrende ind i morgensamlingen, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og dagen.
At du kommer til bussen og afleverer dit barn senest 8.20, så dit barn og andre børn får den bedste start på dagen.
Det samme gælder ved afhentning. Giv dit barn ro og tid til at "rydde op og sige farvel" inden det forlader "sin arbejdsplads".
Fortæl om de store og små ting, der kan have indflydelse på dit barns trivsel, og vær opmærksom på at undgå at tale henover hovedet på barnet om alvorlige ting.
Støt op om dit barns udvikling, for eksempel i forhold til læring, sprog, renlighed, motorik…
Hent dit barn til tiden, så personalet kan være ude af Børnehuset senest ved angivet lukketid, og vi dermed sparer barnet for en ærgerlig oplevelse og Børnehuset for dyre afspadseringstimer.
Sørg for at have navn i tøjet, årstidsrelevant tøj og fodtøj på og med.
Vi forventer en god dialog, tillid og gensidig respekt i samarbejdet.